Salesforce Developer
Til vores hurtigt voksende Salesforce team, søger vi en udvikler med højt humør og et utrætteligt ønske om at lære mere.
Som Salesforce udvikler bliver du en del af vores dedikerede team af Salesforce eksperter og ansvarlig for at levere skræddersyede Salesforce-løsninger til vores kunder.
Dine arbejdsopgaver
Som Salesforce udvikler i Novicell vil du deltage i hele udviklingscyklussen af Salesforce-løsninger. Alt efter dine kvalifikationer samt hvor langt du er på din Salesforce rejse vil dine arbejdsopgaver omfatte:
- Designe og implementere tilpassede Salesforce-løsninger baseret på kundens krav og forretningsprocesser.
- Udvikle Apex-kode, Flows og Lightning Web Components for at tilpasse Salesforce-platformen.
- Integrere Salesforce med eksterne systemer og tredjepartsapplikationer.
- Udføre systemtests og fejlfinding for at sikre kvaliteten af de udviklede løsninger.
- Rådgive vores kunder om Best Practice inden for Salesforce.
Om dig
Vi forestiller os, at du har et par års erfaring som Salesforce, Java eller C# backend udvikler – men vigtigst er, at du brænder for at tage din karriere inden for IT til næste niveau.
Selvom det ikke er et krav, vil det være fantastisk, hvis du kan nikke genkendende til en eller flere af følgende kvalifikationer:
- Erfaring med Salesforce-udvikling, herunder Apex, Flow og Lightning Web Components.
- God forståelse af Salesforce-platformens arkitektur og API'er.
- Evnen til at analysere forretningskrav og omsætte dem til tekniske løsninger.
- Erfaring med integrationer mellem Salesforce og andre systemer.
- Har en eller flere Salesforce-certificeringer.
- Forståelse for at hardcore kodning på en SaaS platform ikke altid er det bedste valg
- Evnen til at arbejde selvstændigt såvel som i teams og kommunikere effektivt med kunder og kolleger.
Bliv en del af en 'flink' og 'flittig' arbejdsplads
Hos Novicell får du mulighed for at arbejde blandt innovative og inspirerende kolleger i et udfordrende arbejdsmiljø, hvor dit bidrag værdsættes højt. I Novicell har vi erstattet omfattende medarbejderhåndbøger og ældgamle regler med dialog, ansvar og tillid. Vi opfordrer til social interaktion for at skabe et endnu bedre arbejdsmiljø, og det er vores fælles holdning, at arbejdet skal være sjovt! Hvorfor ellers bruge så mange vågne timer sammen?
Novicells motto er 'flink' og 'flittig'. Det betyder, at vi behandler hinanden med ordentlighed og respekt, samtidig med at vi yder den bedst mulige service til vores kunder. Mere specifikt betyder det, at vi tilbyder:
- En uhøjtidelig organisation med store personlige frihedsgrader.
- Et kreativt og inspirerende miljø med mulighed for at præge virksomhedens udvikling.
- En stærk social kultur med mange aktiviteter og events.
- Branchens flinkeste og flittigste kollegaer!
Vi er meget bevidste om, at vi også har et liv ”ved siden af jobbet”. Man får derfor ikke ekstra points for at være sidste mand/kvinde på kontoret hver dag. Vi opfordrer hellere til at pakke sammen om eftermiddagen og lave noget andet end at arbejde – derhjemme eller sammen med gode kollegaer.
Praktisk information
- Der er mulighed for hjemmearbejde, men som team lægger vi også værdi i at mødes på kontoret i Aarhus.
- Du er velkommen til at sende din ansøgning på både dansk eller engelsk - det har ingen betydning for vores vurdering af din profil eller dine faglige kompetencer.
- Vi behandler ansøgninger løbende og afholder også løbende samtaler, indtil vi har fundet den rigtige profil og kandidat. Vi glæder os til at modtage dit CV og din ansøgning. Ræk ud til os i dag, og vi vil med glæde tage en snak om dine karrieremuligheder hos Novicell.
Så er du klar til at tage din Salesforce-ekspertise til næste niveau? Og vil du være en del af et uformelt team med højt humør i en fantastisk virksomhed, så send fluks din ansøgning. Vi ser frem til at læse din ansøgning.
Læs mere om Novicell her
- Department
- Salesforce
- Role
- Salesforce Developer
- Locations
- Aarhus
- Employment type
- Full-time

Salesforce Developer
Loading application form