Client Delivery Lead
Vil du med på holdet som Client Delivery Lead?
Er du klar til at tage næste skridt i en digital verden, hvor performance og kreativitet går hånd i hånd? I Novicell får du ikke bare et job – du bliver en del af et team, der skaber forretningsværdi og digitale løsninger, der engagerer, konverterer og inspirerer. Som Client Delivery Lead får du ansvar til at drive projekter i tæt samarbejde med vores kunder, specialister og konsulenter. Hvis du vil gøre en forskel i et miljø, hvor arbejdsglæde og professionalisme trives side om side, så læs videre – vi har brug for dig!
Jobbeskrivelse:
Vi leder efter en erfaren Client Delivery Lead til vores afdeling Digital Intelligence, hvor vi tilbyder en bred vifte af ydelser indenfor performance marketing, CRM, martech, og dataaktivering. Digital Intelligence rådgiver virksomheder i at omsætte data og digitale platforme til reel business performance. Vores primære formål er at kombinere dyb indsigt i digitale løsninger med forretningsforståelse for at sikre, at investeringer skaber konkrete resultater – fra strategi til implementering.
I rollen som Client Delivery Lead vil du være i centrum blandt vores leveranceteams. Du vil have ansvaret for at lede digitale marketingprojekter og løbende marketingindsatser i et fast samarbejde med nuværende kunder. For at få succes i rollen er det afgørende, at du kan sætte dig ind kundernes forretning og koble dennes behov og viden med Novicells ydelser, og derudfra rådgive med henblik på at sikre, at vores anbefalinger er i tråd med kundens mål og visioner.
Ansvarsområder:
- Projekt- og leveranceledelse af egen portefølje af kunder
- Dyb forståelse for kundernes forretning samt løbende forventningsafstemning
- Scoping af konkrete projekter og indsatser for eksisterende kunder
- Ledelse og koordinering af projekt- og leveranceteams for at sikre levering til tiden, inden for budgettet og med høj kvalitet
- Aktiv rolle som kontaktperson for kunden
- Løbende identifikation af udviklingsmuligheder hos kunderne
- Support ifm. indsalgsaktiviteter
Faglige kompetencer:
- Minimum 1-2 års erfaring som digital projektleder eller marketing projektleder
- Erfaring med kundehåndtering fra bureau eller konsulenthus er et stort plus
- Bred erfaring med performance marketing og digital marketing generelt
- Evne til at omsætte business cases til styrbare projektplaner og/eller marketingindsatser
- Stærk projektstyrings-værktøjskasse inklusive Excel, Powerpoint, og Atlassian tools (Jira, Confluence, mv.)
Personlige kompetencer:
- Besidder lysten og nysgerrigheden til at udvikle dig
- Empatisk med gode people skills
- Struktureret med evne til at skabe overblik
- Analytisk tilgang til problemløsning
- Resultatorienteret med fokus på kvalitet, økonomi og timing
- Fremragende kommunikator både skriftligt og mundtligt
- Evne til at arbejde med flere forskellige kunder på en gang
Velkommen til Novicell: Hvor arbejdsglæde og dedikation forenes
Novicell er en førende digital konsulentvirksomhed, der hjælper virksomheder med at realisere deres digitale potentiale. Vi kombinerer teknisk ekspertise med kreativ innovation for at levere skræddersyede løsninger til vores kunder. Vores mangfoldige team af specialister og konsulenter arbejder sammen med ét mål for øje: at skabe enestående resultater og udfordre grænserne for digital udvikling.
Novicells motto, "Flink & Flittig”, indkapsler vores kerneværdier, hvor vi værdsætter ordentlighed og samarbejde. Vi tror på, at arbejdsglæde er nøglen til medarbejdertilfredshed, motivation, kreativitet og stærke teamrelationer. Her hos Novicell er det vores mål, at sjov og glæde skal være en naturlig del af hver arbejdsdag! Det betyder, at du i Novicell vil opleve:
- En uhøjtidelig organisation med store personlige frihedsgrader
- Et kreativt og inspirerende miljø, hvor du får mulighed for at præge firmaets fortsatte udvikling
- Et dedikeret fokus på faglighed og videreudvikling
- En stærk social kultur med mange aktiviteter og events
- Branchens flinkeste og flittigste kollegaer!
Det praktiske:
- Vi behandler ansøgninger løbende og lukker processen når den rigtige kandidat er fundet. Vi glæder os til at modtage dit CV og din ansøgning. Ræk ud til os i dag, hvis du har spørgsmål. Vi vil med glæde tage en snak om dine karrieremuligheder hos Novicell.
- Du er velkommen til at sende din ansøgning på dansk eller engelsk - det har ingen betydning for vores vurdering af din profil eller dine faglige kompetencer.
Læs mere om Novicell her