SEO Specialist til Novicells Performance Team
Brænder du for SEO – og motiveres du af at bruge denne faglighed på tværs af forskellige kundetyper og -projekter?
Så er det lige præcis dig, vi leder efter!
Hos Novicell søger vi en SEO Specialist, der ikke kun vil være dygtig til SEO – men som også motiveres af at udvikle sig som konsulent og forretningsorienteret rådgiver. En profil, der trives i kundevendt arbejde, hvor løbende kommunikation, rapportering og sparring med både eksterne og interne interessenter er en integreret del af rollen.
Du bliver en del af Performance Teamet i vores Digital Intelligence-afdeling, som i dag består af +30 digitale eksperter inden for alle afkroge af marketinglandskabet. Vi arbejder tværfagligt og holistisk med kundernes forretning, hvilket betyder, at SEO-rollen kræver tæt samspil med discipliner som Paid Search, Paid Social, Tracking, MarTech, CRM og Data Activation.
SEO er derfor ikke en isoleret disciplin hos os – men et integreret delelement af kundernes samlede performance-samarbejde med Novicell.
Vi søger en specialist, der er motiveret for at:
Arbejde med SEO på konsulentbasis – i tæt dialog med kunder og kollegaer
Bruge sin faglighed på tværs af mange projekter og brancher
Rådgive, prioritere og forklare SEO, så det giver mening for både kunder og kollegaer
Tage ansvar for egne anbefalinger og stå på mål for dem
Udvikle sig mod en stærk kombination af specialist og rådgiver
I rollen som SEO Specialist kan du forvente at være i berøring med 10–20 forskellige kundeprojekter hen over en typisk måned. Det betyder, at du skal trives med variation, overblik og struktur på tværs af forskellige kundecases. Du får mulighed for at arbejde med SEO og digital forretning på tværs af en spændende og varieret portefølje af virksomheder. Hver dag byder på nye udfordringer og chancen for at skabe værdi på tværs af flere projekter.
Eksempler på dine opgaver:
Fast SEO Specialist og -konsulent på din egen kundeportefølje (som vi bygger op gradvist)
Søgeordsanalyser, content-anbefalinger og on-page optimeringer
Teknisk SEO-analyse og prioritering af forbedringer
Off-page SEO og linkbuilding-initiativer
Løbende performance-analyse, rapportering og anbefalinger
Deltagelse på kundemøder, hvor du ofte er den primære SEO-repræsentant
Sparring med kollegaer på tværs af Paid Search, Paid Social, Tracking, MarTech m.fl.
Bidragsyder på kommercielle initiativer rettet mod salg til nye og eksisterende kunder
Vi forestiller os, at du:
Har minimum 1–2 års erhvervserfaring med SEO (gerne fra bureau / kundevendt rolle)
Motiveres af kundedialog og en hverdag med arbejde på tværs af flere projekter
Evner at kommunikere din faglighed klart og forståeligt med øje for modtageren
Føler dig komfortabel i din egen SEO-viden og kan stå på mål for den
Arbejder selvstændigt og tager proaktivt ejerskab over dine opgaver og ansvarsområder
Er nysgerrig, struktureret og kvalitetsbevidst
Er komfortabel med engelsk – både i skrift og tale
Har erfaring med Ahrefs, Semrush, Screaming Frog og Google Search Console (el. lign.)
Du bliver en del af Performance Teamet:
Du bliver en del af Performance Teamet – det største fagteam i vores Digital Intelligence-afdeling. Teamet består i dag af 9 digitale eksperter og specialister, som arbejder i roller inden for SEO, Tracking, Paid Search og Paid Social.
Både afdelingen og teamet er i fortsat udvikling. Du får derfor ikke kun mulighed for at bidrage fagligt – men skal også være med til at forme, hvordan vi arbejder med SEO, performance og rådgivning i Novicell.
Vi leder efter en kollega, der har lyst til at tage aktiv del i denne rejse og udvikle sig selv og sine ansvarsområder i takt med, at vi vokser som afdeling og som team.
Hos Novicell får du:
En spændende hverdag omgivet af ’flinke og flittige’ kollegaer
En rolle rig på læringsmuligheder, ansvar og tværfagligt samarbejde
En arbejdsplads, som sætter personlig trivsel og -udvikling i højsædet
Mulighed for at vokse i rolle og ansvar i takt med at teamet vækster
En retfærdig løn, der fastlægges ud fra kvalifikationer og erfaring
En social arbejdsplads med fester, arrangementer, fritidsklubber og faglige netværk
Generelt rigtig god forplejning – bl.a. lækker frokostordning med egen kok
Praktisk info:
Arbejdssted: Søren Nymarks Vej 6, 8270 Højbjerg
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt – vi afholder samtaler løbende
Løn: Fastlægges efter kvalifikationer
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Tobias Westergaard, Head of Performance, på tkw@novicell.dk eller 29 85 32 12.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Læs mere om Novicell her
- Department
- Digital Intelligence
- Locations
- Aarhus
- Employment type
- Full-time